Planer

september 29, 2011

Kære alle,

Jeg undskylder for den manglende aktivitet på bloggen for tiden. Min søn er startet i vuggestue, hv ilket har taget meget af min energi – mere end regnet med. Derudover har vi fejret hans 1 års fødselsdag og på lørdag skal min kæreste og jeg holde kæmpe fælles 30 års fest. Så der har været en del at se til for tiden.

Men jeg vender stærkt tilbage med både billeder af mine nye Pura Lopez stiletter og vintage kappe. Samt mit outfit, som jeg skal have på på lørdag. Jeg er pt igang med at modificere en vintage buksedragt. Det bliver fantastisk 🙂

Vi ses lige om lidt.

En varm jakke

september 15, 2011

Hvis ikke I har været inde på sitet www.mudanashi.dk endnu, så gør det. Der er rigtig mange eftertragtede luksus genbrugsvarer. Man skal dog være drønhurtig, for tingene forsvinder ligesom det bliver lagt ud. Men jeg har netop reserveret denne vare – en Vanesso Bruno jakke med strikærmer – som jeg skal ned og prøve i morgen. Jeg står lige og mangler en dejlig varm vinterjakke, der er klassisk og som heller ikke er for dyr. Derfor er jeg så vild med Muda Nashi, for jeg kan få de gode mærkevarer til billigere penge. Jeg er nemlig ret ligeglad med hvem og hvor meget den forrige ejer har gået i tøjet eller skoene. Bare det er i god stand og passer til mig og min stil.

Indbringende dag

september 1, 2011

Igår var en rigtig dejlig dag. jeg fik nemlig købt mine nye efterårsstøvler fra Dico fra Ebony på Istedgade. Absolut en af mine ynglingsbutikker. Jeg kunne købe hele butikken. Og så kom min kæreste hjem med en gave til mig. En oversize t-shirt fra Nagpeople og en lækker undertrøje fra A.O lavet i samarbejde med Acne. Begge økologisk.

Maxien

september 1, 2011

Endelig fik jeg en lejlighed til at tage min smukke vintage maxinederdel i silke på. Jeg skulle til min svogers 30 års fødselsdag, en familiebrunch om søndagen, så den skulle nedtones lidt. Derfor har jeg taget en jerseytop og en uldvest på til og et par sandaler. Inden jeg kom ud af døren fik jeg også nået at tage et chunky armbånd på, som ikke ses på billedet.