Tromborg

oktober 17, 2011

Jeg var for nogle dage siden inde hos Complete Me i Badstuestræde og få en SKØN ansigtsbehandling, som jeg havde fået i 30 års gave af min svigerinde. Den var virkelig tiltrængt! Jeg synes min hud har forandret sig, siden jeg stoppede med at amme, og de produkter jeg anvender nu lader ikke til at virke længere. Så jeg havde desperat brug for lidt kyndig vejledning.

Hvis der er noget, jeg ikke går højt op i, så er det produkterne til mit ansigt/krop og make-up. Med det mener jeg, at jeg ikke er nysgeriggt undersøgende inden for produktområdet. Der er jeg måske lidt mærkelig på det punkt, men jeg ser helst at nogen fortæller mig, hvad der er godt at bruge. Så det er ofte steder som Complete Me eller veninder, der faktisk rådgiver mig og introducerer mig til nye tendenser og produkter.

Jeg har dog ét krav: Produkterne skal helst være uden parabener og andet kemisk. Og gerne helt økologiske og miljøvenlige.

Til ansigtet bruger  jeg pt. rensemælk, tonic, og fugtcreme fra La Roche Possay fra apoteket. Derudover Suki skrub/rens, Shu Eumura olie til fugt/rens, Nuxe serum, Nuxe rynkecreme, Nuxe fugtmaske.

Til kroppen bruger jeg kun Nuxe olie. Ejer endnu ikke en fantastisk bodylotion som er god men også billig.

Af make-up tæller mærkerne Nilens Jord, MAC, Helena Rubenstein, Clinique i min beholdning.

MEN for at komme til sagens kerne. SÅ tror jeg simpelthen mit ansigt trænger til ny pleje. Til ansigtsbehandlingen brugte hun Tromborg, og min hud var ‘radiant’ efterfølgende. Den sitrede hele dagen og føltes dejlig varm. Jeg følte virkelig, huden arbejdede derud af og var vild med det nye produkt. Det gode ved Tromborg serien er, at den  er ENKEL. Lige mig. Ikke så meget fikkundik med få produkter, der er til at overskue. Så jeg tror jeg smutter i Magasin i løbet af ugen og køber mig Tromborg kombineret dag/nat creme, Tromborg cleansing foam og muligvis multivitamin maske, som bare også duftede fantastisk.

Reklamer

Minerals

marts 16, 2010

Jeg har smidt al mit gamle makeup ud og tyr nu kun til alt der er økologisk og godt for huden. Efter råd fra et par veninder har jeg investeret i denne foundation fra Bare Escentuals i.d SPF15. Og så fik jeg et tip til at købe den på nettet på http://www.feelunique.com til en meget fordelagtig pris!

Nude neglelak

juli 18, 2009

Jeg elsker min nude neglelak fra Rude. Den er så tilpas neutral og går nærmest ud i et med mine hænder – lige som nudetendensen foreskriver det. Det er rart at få en mere neutral neglelak på blandt den sorte, koralfarvede, pink osv.Tøjbilleder 001

Tøjbilleder 002

Dejlig dunst

juli 15, 2009

Jeg kom lige i tanke om, i forbindelse med mit tidligere Vera Wang indlæg, at jeg gerne lige vil påpege, at hendes parfume LOOK er helt fantastisk. Det er en rigtig frisk sommerparfume og sammen med Marc Jacobs parfume, er disse mine to ynglingsdufte.

Wera wang  parfume look (werawangonweddings.com)

%d bloggers like this: