Tromborg

oktober 17, 2011

Jeg var for nogle dage siden inde hos Complete Me i Badstuestræde og få en SKØN ansigtsbehandling, som jeg havde fået i 30 års gave af min svigerinde. Den var virkelig tiltrængt! Jeg synes min hud har forandret sig, siden jeg stoppede med at amme, og de produkter jeg anvender nu lader ikke til at virke længere. Så jeg havde desperat brug for lidt kyndig vejledning.

Hvis der er noget, jeg ikke går højt op i, så er det produkterne til mit ansigt/krop og make-up. Med det mener jeg, at jeg ikke er nysgeriggt undersøgende inden for produktområdet. Der er jeg måske lidt mærkelig på det punkt, men jeg ser helst at nogen fortæller mig, hvad der er godt at bruge. Så det er ofte steder som Complete Me eller veninder, der faktisk rådgiver mig og introducerer mig til nye tendenser og produkter.

Jeg har dog ét krav: Produkterne skal helst være uden parabener og andet kemisk. Og gerne helt økologiske og miljøvenlige.

Til ansigtet bruger  jeg pt. rensemælk, tonic, og fugtcreme fra La Roche Possay fra apoteket. Derudover Suki skrub/rens, Shu Eumura olie til fugt/rens, Nuxe serum, Nuxe rynkecreme, Nuxe fugtmaske.

Til kroppen bruger jeg kun Nuxe olie. Ejer endnu ikke en fantastisk bodylotion som er god men også billig.

Af make-up tæller mærkerne Nilens Jord, MAC, Helena Rubenstein, Clinique i min beholdning.

MEN for at komme til sagens kerne. SÅ tror jeg simpelthen mit ansigt trænger til ny pleje. Til ansigtsbehandlingen brugte hun Tromborg, og min hud var ‘radiant’ efterfølgende. Den sitrede hele dagen og føltes dejlig varm. Jeg følte virkelig, huden arbejdede derud af og var vild med det nye produkt. Det gode ved Tromborg serien er, at den  er ENKEL. Lige mig. Ikke så meget fikkundik med få produkter, der er til at overskue. Så jeg tror jeg smutter i Magasin i løbet af ugen og køber mig Tromborg kombineret dag/nat creme, Tromborg cleansing foam og muligvis multivitamin maske, som bare også duftede fantastisk.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: