Et stykke tid siden…

januar 20, 2011

Det er hvad, der står, når jeg tjekker ind på min blog! Og hold da op, hvor er det dog også for dårligt. Det er min evige dårlige samvitighed. Jeg savner gud hjælpme at blogge – men for fanden hvor må jeg indrømme, at alle klichéer om at få børn er sande! De som har, ved hvad jeg taler om. De som ikke har endnu, bare vent. Mine svorede ord for et år siden, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid:

– Pjat, jeg får masser af tid til at hygge og blogge i barselperioden. Der kan jeg virkelig blive opdateret og gøre noget godt for min blog for at få den frem i verdenen
– Jeg får så meget tid til at shoppe i butikker og blive opdateret på, hvad der hænger på stativerne
– Og det bliver skønt at få tid til at hoppe i lækkert tøj og bruge tid på at gå mit skab igennem for at finde på nye kreative outfits, som jeg kan poste på min blog

Men ak…det er tomme ord for intet er sket endnu. Hvem informerede mig lige om, hvordan det er at have en lille dreng, der de første 3 måneder af hans liv både var plaget af hold i nakken og bækken samt ondt i maven – tenderede til kolik. Og som nu er en dejlig og meget nemmere mønsterbaby, der dog liiiige har lidt problemer med søvnvanerne, så mor ikke får meget af det og må krybe under dynen, når klokken slår ni, bare lige for at nå at få lidt søvn inden han vågner og vil have mere og mere og mere mad. Jeg ville ønske Lise Rønnes historie om at blive mor, som blev bragt i det sidste Alt for Damerne, kom ud for blot fire måneder siden. Så kunne jeg være lidt mere forberedt. Tak Lise – det var som at læse min egen historie! Og hvem informerede mig lige om, at når man ammer, så skal man have praktisk tøj på, hurtigt lige kan knappes op. Jeg har fx ikke set skyggen af alle mine fantastiske kjoler i et stykke tid og hvor meget tid er det liiiige man egentlig har til at finde på verdens mest fantastiske outfit hver morgen.

Nej vent nu, det skal heller ikke lyde som et surt show. For jeg må krybe til korset og indrømme, at jeg da til hver en tid hellere prioriterer at være sammen med min knægt og lege dikke-dikke-lege på gulvet og lave sjove ansigter for at fremprovokere hans fantastiske grin – frem for at stile hen til computeren som den første ledige stund jeg har, når han er optaget af at gnave i abebamsen. Man savner ham, bare man går ind i et andet rum.

Men sandheden er, at jeg savner sgu også det her! Jeg savner at have alen lange timer til at surfe rundt blandt de fede modesites, blive opdateret på alle designnyheder og tjekke outfits ud på andre blogs. Og så lige krydre min egen blog med seje påfund, styles og nyheder inden for modeverdenen. Forhåbentlig bliver mit overskud større med tiden, jeg får catchet op på det med søvnen og knægten bliver mere og mere selvkørende (eller er det igen noget jeg bilder mig ind), så jeg kan få min hobby igen.

Mit modemagasin tjekker stadig ind af brevsprækken hver måned, og jeg får kigget en hel del butiksvinduer. Og når knægten arter sig, kan jeg hurtigt smugkigge indenfor også, hvis barnevognen vel og mærke ikke står stille. Så er det en hånd på håndtaget og en på tøjstativet. Og nu er det endnu mindre tøjstørrelser jeg skal kigge efter, for mutti har tabt sig 8 kilo ud over graviditetskiloerne, så de stramme jeans fra ungepigeperioden er blevet hevet op af kælderkassen og sidder nu som smurt på mig. Det er fordelen ved at haft 3 måneder med et ‘kolikagtigt barn’, hvor der ikke har været tid til andet end at holde om ham. Og så er jeg blevet inviteret med til forskellige modeshows blandt andet Stine Goyas når modeugen løber af stablen i februar.

Så muttien er på banen igen. Vi ses.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: