Vesterbro shopping

september 3, 2010

Ved denne lille shoppeguide, kan jeg forhåbentlig hjælpe til at gøre en shoppedag på Vesterbro lidt nemmere. Jeg synes somme tider jeg mangler en lille guide – fx er det svært at vide, hvor de gode butikker ligger på Østerbro, når man ikke  bor der. Det er fedt at kende de små særlige butikker, der gør et besøg værd i de forskellige bydele i København.

Disse er mine foretrukne steder på Vesterbro (og omegn), som jeg tænker vil være noget for bloggens læsere.

Start på Istedgade 124 og besøg fantastiske Kyoto og Istedgade 55 Donna Ya Doll, hvis du vil kigge på tøj. Kyoto er virkelig en af mine favoritbutikker, og du kan tage kæresten med, for de sælger også tøj og sko til mænd. Længere nede ad gaden ligger Hornecker i nr. 43, som har skønne sko.

Tag derefter din cykel og kør gennem Valdemarsgade som ender i Vesterbrogade. Her finder du blandt andet Figen liggende et par trin nede fra gadeplan. Det er en lille designerbutik med unikke sager. Jeg har blandt andet set mig varm på en nederdel med læderfrynser, som jeg håber de stadig har, når maven er væk.

Nu står du på Vesterbrogade. Og lige rundt om hjørnt på Vesterbrogade 79 ligger Genbrug. Og længere nede af gaden på Vesterbrogade 98 ligger Prag Genbrug. Vesterbros bedste genbrugsbutikker! Overfor Prag Genbrug ligger den meget lille smykkebutik Wako, som man udefra ikke vil give fem flade for. Men inden i finder du nogle fantastiske smykker. Her handler jeg KUN når jeg skal købe et smykke. Ejeren er en original og alkoholiker – som han ikke ligger skjul på – og det meste af tiden kan man ikke forstå, hvad han siger. Men han har flotte – og billige – smykker. Mit næste ønske er en kæmpe ravring til 550,-

Så kører du selvfølgelig et smut ned ad Værnedamsvej i nr. 11 og 12. Her er det altid Tiger Lily og Samsøe & Samsøe jeg hopper ind i. Tiger Lily har både lidt vintagetøj og designertøj. Og til slut er det et smut ned ad Gl. Kongevej 91 og 153 (som teknisk set er Frederiksberg), hvor Baps og Zornig er nogle af favoritterne her.

God tur!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: